Open: BK Viking - Team Aarhus, 21. september 2019


Efter bronzemedaljer i Open-rækken sidste år, startede jagten på mere metal lørdag hjemme i Viby, hvor Team Aarhus kom på besøg.

En svær første serie blev hevet hjem med 15 overskydende kegler efter en flot slutspurt, og de efterfølgende to serier blev hevet hjem uden det helt store besvær - tredje serie med en total på flotte 805 kegler. I sidste serie var det længe tæt, men igen trak vi fra til slut og lukkede dagen af med en vundet serie på 50 kegler og samlet 10-0-sejr. Sejren og keglefaldet sikrer en foreløbig førsteplads i rækken, i kraft af højeste keglefald.

Topscorer blev Lotte Munch-Hansen, der nåede 830 kegler på sine fire serier.

Næste kamp spilles lørdag den 12. oktober kl. 10 på "udebane" i Viby, når der er topopgør mod Puds 1, der ligeledes vandt 10-0 i første kamp.